Når du som privatperson eller virksomhed får taget billeder hos mig, kan du altid regne med, at resultatet står på tre solide ben der består af kvalitet, professionalisme samt stor forståelse af opgaven, der stilles. Som fotograf går jeg aldrig på kompromis med kvaliteten i mine billeder og er først tilfreds, når et billede sidder lige i skabet – også for dig som kunde.
Mine kompetencer spænder over alle typer fotografering samt video- og droneoptagelser. Som professionel fotograf står jeg aldrig stille i mit fag, men søger konstant at finpudse og udvikle mine kompetencer. Dette gør jeg gennem kurser og workshops i ind- og udland, bl.a. USA.